Basim modtager lykønskning fra statsminister
Den danske sanger Basim er tilsyneladende kommet på statsministerens liste over personer, der skal modtage julekort. Foto: free/FLINDT MOGENS
free/FLINDT MOGENS
Den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt har sendt et brev med ønske om et godt nytår til den danske sangstjerne.
Det må have været lidt af et overraskelse sangeren Basim fik, da han kiggede nærmere i sin postkasse hen over julen.
Sammen med regninger og reklamer kunne den danske sangfugl nemlig finde et brev fra intet mindre end den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt.
Men selvom pulsen sandsynligvis har været højere end normalt hos Basim, da han åbnede den tilsendte konvolut, var der bestemt ikke noget at være bange for.
Basim er nemlig blot kommet på den rutinerede socialdemokrats liste over personer, der skulle modtage et julekort.
Den danske statsmister ville derfor såmænd bare ønske god jul og godt nytår.
- Kære Basim. Jeg ønsker dig og din familie en rigtig god jul og et godt nytår. Mange hilsner Helle Thorning-Schmidt, skriver statsministeren.
En uventet hilsen, der selvfølgelig fik Basim til at juble. Og ikke mindst blære sig lidt på sin profil på Instagram.
- Startede på bunden. Nu er vi her!, skriver den tidligere melodi grand prix-kandidat således sammen med et billede af det halvt håndskrevne brev.
Se statsministerens hilsen her: http://instagram.com/p/xhhz2oTfIA/?modal=true
Nytårshilsnen er dog ikke det eneste, den unge sangfugl kan juble og synge "skubi dubi dab" over i det nye år. Basim udkommer nemlig i 2015 med sit nye album, som han gav en forsmag på sidste år i form af singlen "Picture in a Frame".
Newspaq
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde