Jonas Altberg, også kendt som Basshunter, kan nynne glad videre på "Boten Anna".
Den svenske dj var anklaget for seksuelle overgreb på to kvinder i Skotland, men blev tirsdag frikendt, fordi dommeren ikke mente, de to kvinders vidneudsagn var troværdige.
- Det føles rigtig godt, siger Jonas Altberg til det svenske Aftonbladet.
Retssagen mod Basshunter har stået på siden maj. De to kvinder anmeldte ham sidste år for seksuelle overgreb på natklubben Kitty's efter en koncert i den skotske by Kirkcaldy. De beskyldte dj'en for at hive de 19-årige kvinder i håret og tvinge deres ansigt mod sit skridt.
Kunstneren fortalte under et politiforhør, at han var uvidende om, hvad han var blevet anmeldt for.
- Jeg har ingen anelse, sagde Jonas Altberg i forhøret.
Under sagen har det også fremgået, at kvinderne solgte deres historie for omkring 400 danske kroner til den skotske avis Daily Record, før de politianmeldte "Boten Anna"-hitmageren.
I retten tirsdag sagde dommeren, at kvindernes vidneudsagn var hverken troværdigt eller tillidsvækkende:
- Deres vidneudsagn har været fuldt af uoverensstemmelser og modsigelser. De steder, hvor udsagnene stemte overens, går jeg ud fra, de har talt sammen om, inden de kontaktede politiet.
Derfor er Basshunter blevet frikendt for alle anklager for chikane.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned