Det fortæller Beastie Boys' Mike D til hjemmesiden Female First. Ifølge Mike D var de tre bandmedlemmer i studiet i efteråret 2011, hvor de indspillede musik, mens Yauch var syg af kræft.
- Det var Adam, der satte det hele i gang. Og det var op til ham, fordi det afhang af hans behandling, fortæller Mike D.
- Han var usikker på, om han kunne gøre det, så godt som han plejede. Men til sidst gjorde vi det bare. For ham var det et spørgsmål om at kunne sige "Jeg gjorde det", siger den ene tredjedel af gruppen til hjemmesiden.
Efter Yauchs død skrev senatsmedlem Daniel Squadron, der repræsenterer New York-bydelen Brooklyn, hvor Yauch voksede op, resolutionen J4637, der forklarer, hvorfor Yauch bør hyldes.
- Beastie Boys lavede innovativ musik i New York. De havde en lyd og en stil, der var helt deres egen, forklarer den 32-årige Squadron blandt andet.
Han fortæller også, at han selv lyttede til Beastie Boys under hele sin egen opvækst i New York. Og at alle gjorde det.
Beastie Boys bestod i sin tid af Michael "Mike D" Diamond, Adam "MCA" Yauch og Adam "Ad-Rock" Horovitz, og var en af de første hvide hiphop-grupper. De hittede blandt andet med "(You gotta) Fight For Your Right (To Party)", "Intergalactic" og "Sabotage".
Allerede nu er der flere facebooksider, der foreslår, at grønne parker, basketball-baner, gader og skateboardparker i Brooklyn bliver opkaldt efter Yauch.
Se en af siderne på: https://www.facebook.com/AdamYauchPark
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker