Beastie Boys sagde nej til stenrig muskelmand
Foto: AP/SAMUEL GOLAY
AP/SAMUEL GOLAY
Kan du huske filmen "Sabotage" med muskelbundtet Arnold Schwarzenegger i hovedrollen, der udkom i marts?
Kigger man på salgstallene for muskelmandens seneste film, er der ikke ret mange, der kan svare ærligt ja til det spørgsmål. Og selv om det næppe er hele grunden, så hjalp det nok heller ikke på filmens succes, at det ikke lykkedes Schwarzenegger at sikre sig rettighederne til at bruge rapgruppen Beastie Boys megahit af samme navn som filmen.
Det afslører den ene af gruppens to overlevende medlemmer, Mike D, ifølge Rolling Stone under en afhøring i forbindelse med en anden rettighedskrænkende retssag.
- Det føltes som en for stor hjælp til filmen. Vi var ikke fans af Hr. Schwarzeneggers seneste værker, sagde Mike D.
Gruppens tredje medlem, MCA, gik sidste år bort efter længere tids kræftsygdom. Et af hans sidste ønsker var, at gruppen ikke solgte ud til reklamer, og det lader også til at være en del af forklaringen.
- Vi har ikke været i stand til at turnere efter MC's død. Vi kan ikke lave ny musik, forklarede Mike D, der samtidig ikke lagde skjul på, at det var en overordentligt generøs mængde kontanter, som Schwarzenegger havde viftet under gruppens næser.
Beastie Boys, der en smule ironisk også tæller medlemmet "Ad-Rock", har tidligere sagsøgt legetøjsfabrikanten Goldieblox, der brugte en versionering af hittet "Girls". Den sag nåede sin afslutning i marts. Pengene blev uddelt til velgørende formål til fordel for netop piger.
Newspaq
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker