Bedemand nægter læk af Whitney-billede

Billedet var taget, mens Houstons døde krop lå i bedemandsforretningen Whigham Funeral Home, og derfor blev vreden i første omgang rettet mod firmaet.

Direktøren Carolyn Whigham har måttet tage imod en række rasende henvendelser, men siger dog til New York Daily News, at hun intet kender til billedet.

- Vi har ikke taget det billede. Vi har ikke solgt billedet. Sådan noget ville vi aldrig gøre.

- Whitney var en ven. Det var mig, der fløj til Los Angeles, hentede hende efter ligsynet og beskyttede hende, siger hun til avisen.

Carolyn Whigham siger, at liget blev bevogtet døgnet rundt, og at sikkerhedsfolkene kun forlod rummet, da sangerindens familie fik et privat øjeblik ved kisten.

Whitney Houston blev fundet død på et hotelværelse i Beverly Hills 11. februar og blev begravet en uge senere i Newark, New Jersey.

/ritzau/

Foto: Rich Schultz/AP

Det vakte stor forargelse blandt Whitney Houstons fans og den amerikanske befolkning i almindelighed, da tabloidavisen National Enquirer bragte et billede af den døde sangerinde i sin åbne kiste i forbindelse med begravelsen.

Offentliggjort Sidst opdateret