Bekymret Bono: Er jeg skadet for livet?
Den 55-årige Bono dannede U2 i 1976, og bandets seneste studieplade "Songs of Innocence" udkom i 2014. Foto: AP/Sunday Alamba
AP/Sunday Alamba
Bonos to fingre er stadig lammede efter et voldsomt cykelstyrt sidste år, og musikeren frygter, at han aldrig kan spille guitar igen.
Man er vant til at se Bono give den fuld smadder på guitaren, når han optræder med sit legendariske rockband U2.
Men siden november sidste år har den 55-årige irske frontmand måtte lade "spaden" blive liggende i kufferten efter et alvorligt cykelstyrt, der kostede ham nerveskader og adskillige brækkede knogler.
Efter styrtet i New Yorks Central Park gennemgik Bono en fem timer lang operation og fik blandt andet sat 18 titaniumskruer i sin ene albue, men skaderne i den dobbelte Oscar-nominerede musikers venstre hånd er stadig ikke helet, og faktisk er det så slemt, at to af fingrene ikke kan bøjes.
- Det ser ikke godt ud. Jeg er flov over at tale om det, for det er bare så ærgerligt, når man virkelig godt kan lide at spille guitar, siger Bono i et interview med musikmagasinet Q Magazine.
- Jeg tror ikke på held, og jeg bliver ikke overrasket, når U2 møder modstand, tilføjer han.
Den karismatiske bebrillede sanger har de senere år været ramt af flere motoriske problemer, og i 2010 blev "One"-musikeren opereret efter en alvorlig skade i ryggen.
- Jeg blev næsten lam - det var så tæt på, erindrer musikeren, der er gift og har fire børn med forretningskvinden Alison Hewson.
- Ali spørger mig, om jeg ikke opfanger kroppens signaler. Hun siger, at jeg kører gennem livet som en maskine. Og det er sandt, erkender musikeren, der fortæller, at U2-bandkammeraten David "The Edge" Evans også er dybt bekymret for ham.
Også halsspecialisten Steven Zeitels har været efter Bono, da musikeren opsøgte lægen efter en nylig koncert i den nordøst-amerikanske storby Boston.
- Jeg har ikke fået et check af min hals i 12 år, og lægen spurgte, om ikke mit liv og min karriere afhænger af den. Jeg gav ham ret. Jeg bliver nødt til at ændre mig, konstaterer sangeren.
Bono er født med det borgerlige navn Paul David Hewson og dannede sammen med sine teenagekammerater U2 i den irske hovedstad, Dublin, i 1976. Siden har bandet udgivet 13 album og solgt millioner af plader.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker