Ben Affleck er kåret som Årets Kunstner
Foto: Joel Ryan/JOEL RYAN/INVISION/AP
AP/POLFOTO
Skuespilleren Ben Affleck overhaler sidste års vinder, Harry Potter-stjernen Daniel Radcliffe, indenom og snupper titlen som Årets Kunstner af magasinet Entertainment Weekly.
Ifølge magasinets redaktør, Jess Cagle, er grunden simpel:
- Vi har set ham vokse op, og han har virkelig nået sit ypperste, siger redaktøren, da han besøger morgenprogrammet "Good Morning America".
Ben Affleck, der netop har høstet rosende anmeldelser for sin seneste film "Argo", er glad for titlen - specielt fordi han gerne vil gøre sin kone, Jennifer Garner, og deres tre børn stolte af ham.
- Jeg er et sted i mit liv og karriere, hvor jeg har styr på, hvad jeg vil. Og det er anderledes, end da jeg var 26 år gammel, siger den 40-årige "Argo"-instruktør.
- Når du er yngre og har den tidlig succes, som jeg havde - det lyder som den værste Hallmark-kliché - men jeg havde ingen at dele den med, tilføjer han.
Ben Affleck forklarer, at det ikke betyder, at han manglede selskab, da han var yngre. Men nu, hvor han har en familie, så kan han ikke undgå at have dem i sine tanker i forhold til det, han laver.
- Jeg vil gerne lave den slags film, der gør mine børn stolte. Nu har jeg på en måde højere krav til det, jeg laver, til ære for dem, forklarer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker