Ben Afflecks gidselfilm vinder fornem skuespilpris
Foto: John Shearer/John Shearer/Invision/APPolfoto
Gidseldramaet "Argo" vandt hovedprisen ved prisuddelingen Screen Actors Guild Awards i Hollywood natten til mandag.
Ritzau Ritzau/ritzau/Reuters
OffentliggjortSidst opdateret
Prisen er en af flere ved årets begyndelse i den amerikanske filmby, og resultaterne peger frem mod, hvem der løber med den mest prestigefyldte, Oscarstatuetten.
Argo vandt prisen for bedste skuespil-hold, mens Daniel Day-Lewis og Jennifer Lawrence blev belønnet for deres roller i henholdsvis "Lincoln" og "Silver Linings Playbook".
Prisuddelingen er blandt de mest bemærkelsesværdige under Hollywoods prisuddelingssæson, fordi skuespillerne selv står bag. Samtidig er skuespillere også den største vælgergruppe, når Oscar-vinderne skal findes.
Argo, der er instrueret af stjernen Ben Affleck, vandt også producer-prisen over film, som den kæmper mod i Oscar-kapløbet, nemlig "Lincoln", "Les Misérables" og "Silver Linings Playbook".
Filmen handler om en CIA-aktion, der skal redde amerikanske diplomater ud af Iran efter den islamiske revolution i landet i 1979.
Annonce
Britiske Daniel Day-Lewis har allerede vundet flere priser for sit portræt af den amerikanske præsident Abraham Lincoln, og med sin nyeste pris har han cementeret sin favoritposition ved Oscar-uddelingen 24. februar.
Til gengæld ser feltet mere åbent ud hos kvinderne, hvor 22-årige Jennifer Lawrence vandt over Jessica Chastain, der for nylig vandt en Golden Globe for sin rolle i Osama bin Laden-thrilleren "Zero Dark Thirty".
Bedste kvindelige birolle gik til Anne Hathaway for sin rolle i "Les Misérables", mens Tommy Lee Jones fik en pris for sin birolle i "Lincoln".
/ritzau/Reuters
Foto: Chris Pizzello/Chris Pizzello/Invision/APPolfoto
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned