Da Nicklas Bendtner første gang trådte ind på grønsværen i et par lyserøde fodboldstøvler, fik han en blandet modtagelse hos Arsenals tilhængere og de engelske medier morede sig da også i lang tid kosteligt over støvlernes fremtrædende feminine farve.
Det ender dog nok alligevel med, at nogle får glæde af "barbiestøvlerne", da Nicklas Bendtner har valgt at donere sine meget omtalte lyserøde fodboldstøvler og en signeret landsholdstrøje til cykelholdet Team Rynkeby, som samler penge ind til Børnecancerfonden.
Støvlerne er det par, som Nicklas Bendtner spillede i, da han scorede det afgørende mål i Champions League-kampen mellem Arsenal og Dynamo Kiev på Emirates Stadium i London den 25. november 2008. Med sejren sikrede Arsenal sig deltagelse i ottendedelsfinalen.
De lyserøde støvler og en landsholdstrøje sælges hver for sig på en auktion, som begyndte den 5 september og løber frem til og med lørdag den 12. september 2009.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker