Pier Silvio Berlusconi er ligesom sin far, Italiens statsminister Silvio Berlusconi, glad for smukke kvinder.
Det viste han i går, da han sammen med sin forlovede, tv-værtinden Toffanin Silvia, gled ned ad den røde løber ved åbningen af filmfestivalen i Venedig. Trods en hob af fotografer og tilskuere var der ingen blusel hos parret, der gladeligt kyssede foran kameralinser og blitzlys.
Parret var mødt op til åbningen af den 66. udgave af filmfestivalen i Venedig, som regnes for at være verdens ældste af slagsen. Her blev filmen "Baaria" af den italienske instruktør Giuseppe Tornatore. Silvio Berlusconi har tidligere sagt om filmen, at den er et mesterværk, som alle italienere burde se. En noget uventet udmelding fra højrefløjspolitikeren, da Tornatore er kendt for at høre til på venstrefløjen.
- Jeg takker ham for komplimenterne, som jeg sætter særlig pris på, da de kommer fra en med en anden politisk overbevisning end mig selv, sagde Tornatore til den italienske presse.
Muligvis kan Silvio Berlusconis lovprisning af filmen også skyldes, at han selv har penge i foretagendet. Filmen er produceret af filmselskabet Medusa, der er et selskab i Berlusconis medieimperium, Mediaset.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker