Vejrværten Bettina Bjerring nåede akkurat lige at få sommerens sidste eksamen i hus, inden hendes første barn meldte sin ankomst. Dagen efter en veloverstået eksamen fødte hun en datter.
Cecilie, som den lille pige skal hedde, kom til verden på Gentofte Hospital tre dage efter terminen.
- Jeg fødte lynhurtigt fredag aften. Og stor ros til personalet på Gentofte Hospital. De var bare så søde og dygtige. Moderen er træt, men barnet hygger sig, siger Bettina Bjerring til BilledBladet.
Hun beskriver sin lille ny som "helt perfekt" og siger, at den glade far og kæreste, Jens Lützhøft, er stolt af begge sine piger. Men vejrværten har også god grund til at være stolt af sig selv.
Hun er oprindeligt uddannet eksportingeniør og har en HD i organisation og ledelse. Men for tiden er hun ved at dygtiggøre sig yderligere, og derfor har hun kastet sig over journalistikken.
Det betød en stram kalender i juni. Men dagen før fødslen indkasserede hun et flot 10-tal i formidling af forståelse og sammenhæng.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde