Beyoncé bliver bikinimodel for H&M
Verdensnavnet Beyoncé kan endelig bekræfte, at hun har indgået et samarbejde med den svenske tøjgigant H&M om en ny kollektion af bade- og strandtøj.
Rygterne om samarbejdet florerede allerede i januar, da en af sangerindens dansere kom til at nævne et fotoshoot med Beyoncé og H&M på Twitter.
- Jeg har altid godt kunnet lide H&Ms fokus på sjov mode, der er til at betale. Jeg er virkelig vild med konceptet, vi har samarbejdet om, hvor vi udforsker forskellige følelser hos kvinder repræsenteret af de fire elementer ild, vand, jord og vind, siger Beyoncé i en pressemeddelelse.
De smukke strande på Bahamas danner rammen for de kommende reklamer for kollektionen.
- Det var en smuk reklameskydning på en tropisk ø. Det føltes mere som at lave en video end at lave en reklame, siger den garvede entertainer om oplevelsen.
Kollektionen rammer H&Ms butikker verden over i begyndelsen af maj.
31-årige Beyoncé er ikke bleg for at sætte sit navn i forbindelse med kendte varemærker. Under den meget omtalte optræden under den amerikanske sportsbegivenhed Super Bowl i februar var det således læskedrikken Pepsi, der præsenterede Beyoncés show.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde