Beyoncé i ny kopi-anklage
Foto: Frank Micelotta/Invision for Parkwood Entertainm
AP/Polfoto
Beyoncé får igen hug for at være lidt for god til at stjæle andre kunstneres idéer.
Den estiske sangerinde Kerli har valgt at lave en foto-sammenligning af sit eget look i hvidt fra top til tå med det, Beyoncé fremviser i en video, som bruges under hendes aktuelle turné. Begge artister er iført en meget karakteristisk, ornamenteret, hvid kjole og har malet deres hud og hår hvidt.
- Jeg må sige, at det er temmelig cool at se Queen B (kælenavn for Beyoncé, red.) vise sig frem i noget, jeg spraymalede på min terrasse. Kjolen var oprindeligt hudfarvet og skabt af den fantastiske Furne One, skriver sangerinden Kerli på Facebook.
Det er ikke første gang, Beyoncé anklages for at have været langfingret, når det kommer til visuelle koncepter.
I 2011 blev hun beskyldt for at have stjålet koreografi og look fra en film af belgiske Anne Teresa De Keersmaeker. Hun har også fået kritik for at planke koreografi fra Bob Fosse til den legendariske "Single Ladies"-dans.
Da Beyoncé i 2011 optrådte med en interaktiv koreografi, var den italienske sangerinde Lorella Cuccarini hurtigt til at pointere, at hun allerede havde optrådt med noget næsten magen til.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde