Beyoncé leverer mad til sine fans
Beyoncé springer ud som forretningskvinde, inden for et nyt felt. Foto: Polfoto/Evan Agostini
Polfoto/Evan Agostini
Beyoncé har sammen med sin personlige træner lanceret en service, hvor det er muligt at få veganerkost leveret lige til døren.
Hun er mangemillionær, verdenskendt sangerinde og gift med en af de mest magtfulde mænd i musikindustrien. Og så er hun veganer.
Og netop livsstilen som veganer har fået 33-årige Beyoncé til at gå sammen med sin personlige træner, Marcos Borges, om at lancere en service, hvor kunder kan få veganerkost leveret direkte til døren.
Det skriver TIME Magazine.
- Marco har lavet det her fantastiske program, som har til formål at motivere folk til at træffe sundere valg, når det kommer til kost. Det handler bare om at prøve det. Hvis jeg kan gøre det, så kan alle, siger "Single Ladies"-sangerinden.
Beyoncé blev introduceret til veganismen i 2013, da hun sammen med sin mand, Jay Z, gennemførte en 22-dages udfordring, hvor menuen udelukkende stod på veganerkost. Og også dengang var hendes personlige træner en stor inspiration for hende.
- Jeg er så lykkelig over, at jeg tog udfordringen op, og havde det ikke været for Marco, havde jeg nok aldrig klaret den, forklarer hun.
Alle måltiderne fra Beyoncés nye firma er plantebaserede, og de indeholder hverken gluten, soja, laktose eller genmodificerede fødevarer.
Newspaq
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker