Beyonce og Jay Z går med i protest for skudt teenager
Foto: Rachel Noerdlinger/AP
AP/Polfoto
Da der i weekenden blev afholdt en protest i New York mod de såkaldte stand your ground-laws, der er skyld i, at teenageren Trayvon Martins drabsmand, George Zimmerman, blev frikendt for mord, var både sangerinden Beyonce og hendes mand, Jay Z, med i optoget.
Det bekræfter præsten og borgerrettighedsforkæmperen Al Sharpton, der organiserede protesten mod lovene, der betyder, at man må dræbe andre, hvis man føler sig truet af dem.
Det var nøjagtig hvad George Zimmerman har fortalt, at han gjorde, da han skød og dræbte den ubevæbnede teenager Trayvon Martin. Og derfor er han sluppet uden nogen straf.
Sagen har vakt stor opstandelse verden over - også blandt de kendte.
- Jay Z og Beyonce sagde, at de ikke havde lyst til at udtale sig officielt, og de havde ikke lyst til at blive fotograferet, fortæller præsten.
Til ham fortalte parret dog hvorfor de valgte at deltage i protesten.
- Jay Z sagde til mig "jeg er far, og Beyonce er mor. Vi kan føle smerten og frygten. Loven må beskytte alle, for ellers beskytter den ikke nogen", fortæller Al Shapton i følge billboard.com.
- Han sagde "Vi er ikke med på grund af had. Vi er med, fordi vi elsker børn", fortæller præsten.
Mere end 100 lignende protester blev afholdt over hele USA i weekenden, hvor folk er gået på gaderne for at vise deres medfølelse overfor Trayvon Martins familie og deres frustration over lovene.
/newspaq/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde