Aggressive fotografer og et kikset forløb omkring et møde med premierminister Benjamin Netanyahu har gjort Justin Biebers tur til Israel til lidt af et mareridt.
Den unge teenage-stjerne beklager sig således nu til sine mange fans via Twitter.
- Jeg vil bare se landet og alle de steder, jeg har drømt om. Men både paparazzier og det at blive hevet ind i politik har været dybt frustrerende, skriver han.
Ifølge en lokal avis skulle Justin Bieber have droppet et møde med Netanyahu og en gruppe børn, men ifølge Biebers talsmand var aftalen aldrig blevet bekræftet.
Selv er stjernen tydeligvis mest påvirket over paparazzi-fotografernes ublu adfærd.
- De skulle skamme sig. Tag bare billeder af mig, mens jeg spiser, men da ikke et helligt sted. Har de ingen respekt? Jeg ønskede bare at gå de samme steder, som Jesus har gjort, skriver han.
Ifølge avisen Jewish Chronicle var det også meningen, at 17-årige Bieber skulle have bade i Det Døde Hav og set den mere end 2000 år gamle fæstning Masada.
Men ifølge sangstjernen sidder han nu barrikaderet på sit hotelværelse.
- Folk venter hele livet på muligheder som disse. Hvorfor vil de stjæle den oplevelse fra mig. Nu er jeg nødt til at blive på hotellet resten af ugen. Er I så glade, spørger han.
Bieber skal nok ikke forvente, at opmærksomheden bliver mindre, når han i næste uge tager hul på Asien-delen af sin turné.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde