Bieber-fans sover foran Parken: Derfor gør vi det
Foto: Jannie Marie Buhl
Jannie Marie Buhl
Den flok af Justin Bieber-fans, der allerede onsdag slog sig ned foran Parken i København, hvor idolet spiller lørdag aften, kunne i realiteten sagtens tage hjem igen.
Et armbånd sørger nemlig for, at de fans, der er dukket først op, også er dem der kommer først ind, når dørene til koncerten åbnes klokken 17.00 lørdag eftermiddag.
Men det handler ikke kun om at få en god plads, fortæller 19-årige Jannie Marie Buhl, der er stor fan af den unge sanger.
- Det er et signal til Justin Bieber om, at han har nogle rigtig store fans her i Danmark, siger hun.
Derfor har Jannie Marie Buhl og en flok veninder slået et telt op foran Parken, hvor de tilbringer de næste par dage.
- Han skal nok finde ud af, at vi har sovet herude i tre dage, og jeg er sikker på, at han vil synes, at det er ren dedikation, at vi har gjort det.
- Jeg tror, han vil synes, at det er lidt voldsomt, men også ret sejt, siger hun.
Torsdag morgen er der flere fans, der er dukket op foran nationalarenaen, og det gør det endnu sjovere at ligge der, fortæller Jannie Marie Buhl.
- Stemningen er rigtig god, og der er mere Bieber-stemning. Vi spiser slik og drikker cola og snakker og glæder os, siger hun.
Når Bieber går på scenen i København lørdag aften, er det hans første besøg i hovedstaden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned