Måske er Justin Bieber og kæresten Selena Gomez så unge, at de ikke kan huske prinsesse Dianas ulykkelige skæbne.
I hvert fald havde parret i sidste uge ingen kvaler med at få bodyguarden Kenny Hamilton til at køre faretruende gennem gaderne i Biebers hjemby, Stratford, for at undgå at blive fotograferet.
Ifølge fotograf John White fra nyhedsbureauet QMI blæste de tre ned ad sidegader og overfor rødt med en fart langt over den tilladte grænse, fordi de ville slippe væk fra de canadiske paparazzi, der fulgte efter.
- Biebers bedstefar bør tage en snak med Justin og Hamilton om at køre sikkert gennem gaderne og acceptere, at han bliver fotograferet. Ikke kun i Stratford, men i hele verden. Det er kun et billede, Justin, siger John White til QMI.
17-årige Bieber og hans 18-årige kæreste besøgte idolets bedstefar sidste torsdag. Rygterne spredte sig blandt fans på Twitter, hvilket samlede en stor folkemængde foran huset, der ses i Biebers film "Never Say Never".
Da The Biebs og Gomez forlod huset med bodyguarden Hamilton bag rattet, begyndte den vilde jagt gennem Stratfords gader, og ifølge fotografen kørte de tre 80 kilometer i timen, hvor kun 50 er tilladt.
Stratfords politi melder dog ikke om nogen klager efter popfænomenets besøg, selvom bilen kørte for stærkt og flere gange over for rødt lys i gaderne, der var fyldt med mennesker på grund af en Shakespeare-festival, der åbnede i sidste uge.
I 1997 døde prinsesse Diana, Dodi Fayed og chaufføren Henri Paul i en tunnel i Paris, da de kørte galt, fordi de flygtede fra paparazzi med en alt for høj fart.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde