Mange unge drømmer om at kunne kvitte skolen og i stedet bruge tiden på at synge og danse foran millioner af skrigende fans. Men sangstjernen Justin Bieber har planer om at fortsætte sin uddannelse, selvom han nyder stor succes med sin musikalske karriere.
Faktisk vil den 16-årige Bieber hellere end gerne fortsætte på universitetet, selvom hans mange hits har sørget for, at han ikke behøver at røre en finger lige foreløbig, hvis han ikke har lyst. Uddannelse er nemlig vigtigt for den unge stjerne.
- Jeg vil gøre high school færdig og derefter på universitetet, og så vil jeg se, hvor min musikalske karriere tager mig hen. Jeg vil også gerne prøve skuespillet, men lige nu er mit fokus på min musik, siger han ifølge wenn.com.
I øjeblikket studerer teen-idolet, der kommer til Danmark den 1. april næste år, med en privat lærer, som tager med ham rundt på hans turné.
- Jeg har altid en privat lærer med på mine rejser, som jeg studerer med tre timer om dagen, fem gange om ugen, siger Justin Bieber.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet