Biebers ekskæreste giver koncert i Danmark
Foto: Eric Charbonneau/Invision for MTV
AP/Polfoto
Hun er kendt fra flere Disney Channel-film og har sin egen sang- og skuespilkarriere.
Men blot 21-årige Selena Gomez er måske især kendt for at have været kæreste med den to år yngre popstjerne Justin Bieber.
Det er de ikke længere - til gengæld har Selena Gomez netop annonceret sin første verdensturné oven på udgivelsen af solo-singlen "Come & Get It".
Og de mange danske Selena-fans, der også er kendt som "Selenators", kan godt begynde at øve sig en ekstra gang på teksterne - ungdomsstjernen lægger nemlig vejen forbi Falconer Salen i København 30. august.
- Jeg kunne ikke være mere spændt på at drage ud på turné igen og denne gang rundt om jorden. Det her har været nogle virkelig interessante måneder. Min musik er vokset, og jeg vil gerne vise mine fans en ny side af mig selv. Kan ikke vente på at se jer alle sammen på landevejene!, siger hun i en pressemeddelelse.
Selena Gomez forventes at udkomme med et album til sommer. Hun har allerede solgt over 10 millioner singler i hjemlandet USA alene.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker