Efter de amerikanske elitesoldaters drab på Osama bin Laden er krigsfilmsgenren blevet meget populær. Og nu annoncerer Relativity Media det anderledes filmprojekt "Act of Valor", som har rigtige Navy Seals-soldater i hovedrollerne.
"Act of Valor" kommer ikke til at handle om jagten på Bin Laden, men den vil give et glimt af livet i den amerikanske specialstyrke Navy Seals. Og soldaterne spiller rollerne som sig selv.
- Man finder sjældent en film, der er så forskellig fra de andre derude, siger Relativitys Tucker Tooley til The Hollywood Reporter, og filmens skaber Mike McCoy stemmer i:
- Vi tror på, at ægtheden af "Act of Valor" vil overskride demografiske, racemæssige og politiske linjer. Vi håber, at seerne vil få et sjældent indblik i Seal-samfundet, og at deres liv bliver lige så beriget af deres erfaringer, som vores har været.
Skaberne af "Act of Valor" mødtes i 2010 med Imax for at få distribueret filmen, men uden held. Da Bin Laden blev dræbt, gik det dog hurtigt med at få en aftale med Hollywood.
Optagelserne til en Navy Seals rekrutteringsfilm begyndte i 2007, mens snart blev den til en dokumentarfilm, der nu har fået tilføjet en historie om en fiktiv Seal-gruppe, der begiver sig ud på en mission for at redde en CIA-agent.
Af sikkerhedsmæssige årsager har den amerikanske flåde gennemset alle optagelser for ikke at afsløre taktik, ligesom navnene på de rigtige Navy Seals er udeladt i rulleteksterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned