Biseksuelt stjernepar raser mod sladderpresse
Foto: Polfoto/Evan Agostini
Polfoto/Evan Agostini
I et på nogle punkter seksuelt forskrækket USA, skal der ikke altid meget til for at forarge og chokere.
Det føler Alec Baldwins datter, modellen Ireland Baldwin for tiden på egen krop, efter hun over længere tid har offentliggjort afslørende billeder af sit forhold til den kvindelige rapper Angel Haze. De mange nysgerrige medier lader nemlig ikke til at fange, at de to er kærester - eller også vil de bare ikke.
Det snakker Angel Haze med den britiske avis The Independent om i et interview fra fredag den 27. juni.
- Et homoseksuelt forhold på tværs af racer, jeg mener, det kan USA bare ikke håndtere lige nu, siger hun.
Heller ikke Angel Hazes bedre halvdel er tilfreds med de ellers nysgerrige sladdermediers måde at omtale parret på. Derfor greb hun søndag den 29. juni til det sociale medie Twitter for at lufte sin harme.
- De her sladdersider og artikler skal tage en slapper. De fordrejer ord for at gøre deres lamme udgivelser mere spændende, tweeter modellen Ireland Baldwin med den kendte far.
- At gøre det her til et racespørgsmål eller et spørgsmål om, at vi begge er kvinder, er ret uddateret. Det er en ny verden, vi lever i, folkens, fortsætter hun.
Også den kendte far Alec har været lidt af en udfordring for Ireland og hendes seksualitet, da han blandt andet sidste år var i vælten efter en række homofobiske udtalelser. Selv nægter Alec Baldwin dog at have et negativt syn på homoseksuelle.
Newspaq
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker