Så populær var Tarok dengang i slutningen af halvfjerdserne, og da den pludselig døde fire år senere, var det forsidestof på landsdækkende dagblade.
Historien om danmarkshistoriens mest kendte hest bliver nu til en spillefilm, der skal instrueres af Anne-Grethe Bjarup Riis, der senest stod bag "Hvidstengruppen".
- Historien om Tarok har det vildeste dramatiske potentiale. Den spænder sig ud fra den helt intime og personlige historie og op til en global og nærmest mytisk fortælling, siger Anne-Grethe Bjarup Riis i en pressemeddelelse.
Tarok var opdrættet og ejet af Karl Laursen i Skive, hvis søn Jørn Laursen sad i sulkyen, når hesten vandt sine omkring 2,8 millioner kroner, det blev til i præmiepenge gennem karrieren.
- En arketypisk far/søn konflikt, der runger så voldsomt, at savnet efter anerkendelse spreder sig som ringe i vandet, gennemsyrer alle lag i filmen, og gør temaet universelt, siger Anne-Grethe Bjarup Riis.
Producenten Regnar Grasten sammenligner den kommende film med en ægte biografklassiker.
- Alle vil selvfølgelig tænke De Røde Heste, og det var for den tid også en stærk familiehistorie om de gode og det onde, siger Regnar Grasten om filmen, der i 50'erne blev set af ikke mindre end 2,3 millioner danskere.
- Filmen om Tarok vil, som hesten gjorde dengang, vise, at sammenhold og respekt for hinanden er det vigtigste i en kold tid, lyder det fra producenten.
Filmen skal have premiere i oktober 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker