Den islandske sangerinde Björk har aldrig lagt skjul på, at hun er hengiven fan af børneføljetonen om Mumitroldene, og de små væsener har adskillige gange optrådt på den excentriske kunstners tøj.
Sammen med sin musikalske makker Sjón har Björk derfor skrevet sangen "The Comet Song", som ifølge sangerindens hjemmeside skal akkompagnere troldene fra Mumidalen i filmatiseringen "Moomins and the Comet Chase". Hvis alt går efter planen, kan publikum se filmen i biograferne til august eller september næste år. Det er den finske børnefilmsproducent Filmkompaniet, der står bag den kommende Mumitrolde-film.
Den sælsomme og mystiske saga om de rundsnudede, tykmavede trolde, Mumrikken, Snif, Lille My og alle de andre skabninger i Mumidalen er skabt af den finske forfatter og tegner Tove Jansson. Med sin eftertænksomme og dystre stil har fortællingen også siden i form af dukke- og tegnefilm appelleret til det ældre publikum.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker