BLÅ BOG: 83-årige prins Henrik lider af demens

I 1967 var dronning Margrethe stadigt kun prinsesse, da hun blev ledsaget af sin far kong Frederik til brylluppet med grev Henri Marie Jean Andre, der derefter blev kendt som prins Henrik. Foto: /ritzau/Jyllands-posten

I 1967 blev prins Henrik gift med daværende kronprinsesse Margrethe. I 2015 gik han på pension.

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Henrik lider af demens, der blandt andet påvirker hans dømmekraft og væremåde. Det oplyser kongehuset.

Her kan du læse mere om prinsens liv:

* Henri Marie Jean André greve de Laborde de Monpezat

* Født 11. juni 1934 i Talence, Gironde i Frankrig.

* Den næstældste af i alt syv søskende.

* Blev 10. juni 1967 i Holmens Kirke gift med Margrethe, der dengang var kronprinsesse i Danmark.

* Læste i sin ungdom blandt andet jura, statskundskab samt kinesisk og vietnamesisk.

* Arbejdede inden ægteskabet blandt andet for den franske ambassade i London.

* Far til kronprins Frederik (født 1968) og prins Joachim (født 1969).

* Bedstefar til prins Nikolai (1999), prins Felix (2002) prins Christian (2005), prinsesse Isabella (2007), prins Henrik (2009), prins Vincent (2011), prinsesse Josephine (2011) og prinsesse Athena (2012).

* Gik på pension ved årsskiftet til 2016, og i april samme år frasagde han sig sin titel som prinsgemal for igen at blive tituleret prins Henrik.

* Har udgivet flere digtsamlinger og kogebøger.

* Han har vakt opsigt, efter at han sommeren 2017 meddelte, at han ikke ønsker at blive begravet ved siden af sin kone, dronning Margrethe, som det ellers var planen.