BLÅ BOG: Rapperen med morkomplekser

Den 45-årige rapper, producer, skuespiller og sangskriver fik efter en koncert i USA kritik på Twitter for at anvende meget realistiske skudlyde. Onsdag optræder han på Roskilde Festival. Foto: Mario Anzuoni/arkiv/Reuters

Eminem er en af grundene til, at Roskilde Festival blev udsolgt historisk hurtigt i år, mener musikchef.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske rapper Eminem har i årevis stået højt på listen over de kunstnere, som Roskilde Festival ønskede at tiltrække.

I år lykkedes det, og med skarpe tekster, realistiske lydeffekter og en hård attitude ventes rapperen onsdag at indtage Roskilde Festival.

I sine tekster, der blandt andet tæller "Cleanin' Out My Closet" og "My Mom", er kunstneren kendt for at lange ud efter sin mor, som han har haft et meget anstrengt forhold til. Rapperen har senere undskyldt over for hende.

Navn: Marshall Bruce Mathers III.

Kunstnernavne: Eminem, Slim Shady.

Alder: 45 år.

Fødested: 17. oktober 1972 i Saint Joseph, Missouri.

Søn af: Marshall Bruce Mathers Junior og Deborah Rae Nelson. Faren forlod hjemmet, da Marshall var barn, og moren opfostrede ham alene.

Nationalitet: Amerikansk.

Uddannelse: Marshall gik på Osborn High School i Detroit, men han droppede ud i 1989 efter at have dumpet samme klassetrin tre gange i træk blandt andet grundet meget fravær.

Diskografi:

1996: Infinite.

1999: The Slim Shady LP.

2000: The Marshall Mathers LP.

2002: The Eminem Show.

2004: Encore.

2009: Relapse.

2010: Recovery.

2013: The Marshall Mathers LP 2.

2017: Revival.

Civilstand: Fraskilt.

Børn: Han har døtrene Alaina Mathers, Hailie Jade Scott Mathers og Whitney Mathers. Hailie er hans eneste biologiske datter, da han har adopteret Alaina og Whitney.

Kilde: thefamouspeople.com.