Blachman: Derfor vandt Nikolaj Steen i Mentor
Foto: FLINDT MOGENS
FLINDT MOGENS
Idols, X Factor og Talent. Der har været utallige talentprogrammer både herhjemme og i udlandet.
Men med showet Mentor var det altså ikke amatørerne, der blev stemt hjem uge efter uge, men i stedet de kendte, der havde meldt sig under fanerne som musiske mentorer.
Her kunne sangeren og skuespilleren Nikolaj Steen fredag aften kåres som vinder og årets mentor.
Samtidig kan hans mentee, 15-årige Julie Bjerre, som han havde været mentor for i to uger, kalde sig vinder af en pladekontrakt.
Inden Nikolaj Steen, havde Julie Bjerre sangerinden Julie Berthelsen som mentor, men den kontroversielle musiker, Thomas Blachman, der står bag programmet, ved hvorfor, det blev Nikolaj Steen, der løb med sejren.
- Jeg har hele tiden set Julie Bjerre som en rebel. En som siger "Her kommer ungdommen"
- Én, som vil lave en anden virkelighed, end vores forældres.
- Det fik Nikolaj Steen sparket frem i hende, hvor Berthelsen var lidt for meget mor og "Kom skat, det skal nok gå". Derfor er Steen en god mentor, siger Thomas Blachman.
Underholdningsprogrammet har kørt på DR1 hver fredag de seneste to måneder. Og selvom seertallene har været mere end lunkne, så mener Blachman, at der har været et behov for programmet.
- Vi skal mindes om vores ansvar som forældre. Vi skal turde at have ambitioner og ideer på hinandens vegne, uden at skamme os over det. Det er meningen med Mentor, siger han om programmet.
- Det er underholdning med holdning. Når man ser programmet sammen med sine børn, så skal man huske, at vores gerning på jorden er, at gøre vores børn bedre, end vi selv var, siger Thomas Blachman
Mentor vandt tidligere på måneden en international tv-pris som bedste konkurrence-reality-format, og konceptet er samtidig blevet videresolgt til Sydamerika.
Newspaq
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker