Blachman får eget tv-show: Aldrig set før i verden
Når X Factor slutter i foråret, er det ikke slut med dommer Thomas Blachman på skærmen. Musikeren og mentoren, som danskerne har lært at kende gennem flere sæsoner af X Factor, får nemlig sit eget tv-program.
- Jeg vil ikke kalde det et talkshow, men det er et program på DR2, der vil blive sendt til marts, fortæller Thomas Blachman til Ritzau.
Det har ikke skortet på tilbud, men den populære herre siger ikke ja til hvad som helst.
- Jeg er blevet bombarderet med meget, om jeg havde lyst til at lave det ene eller det andet. Jeg vil ikke lave sådan nogle talkshows der. Men så kom der nogle idéer, og da jeg blev præsenteret for dem, så var der noget, jeg havde lyst til at lave, siger han.
Derfor kan han også love, at programmet bliver ulig noget, seerne før har stiftet bekendtskab med.
- Det har den form for integritet, der falder mig naturligt. Det er en original form for tv, der ikke er set på noget tidspunkt i verden, siger han.
Og meget mere vil han på nuværende tidspunkt ikke afsløre.
- Der er en gæst hver uge, men jeg vil ikke sige for meget. Jeg kan bare love, at man aldrig har set sådan et program i hele verden.
Han kan dog røbe, at danskerne kommer endnu tættere på ham.
- Man får set mere af mig. Så hvis man ikke kan få nok af mig, så skal man helt klart se det.
Programmet bliver sendt til marts.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned