Blachman på knæ for kæresten
Foto: Polfoto/
Polfoto/
Det bliver sikkert et langt stykke papir, som Thomas Blachman læser op fra, når han til august for anden gang skal holde bryllupstale.
Speedsnakkeren og metaforsmeden fra X Factor har nemlig friet til sin 15 år yngre kæreste, billedkunstneren Sarah Schackinger. Parret skal giftes ved et intimt sensommerbryllup til august i år. Det skriver BT.
- Det bliver noget med et par Ecco-sko, som kommer ind og vier os, og som skal skabe de romantiske rammer, siger Blachman om brylluppet, som bliver en borgerlig vielse, til BT.
Parret mødte hinanden i november 2013 - to år efter at Blachman blev skilt fra sin kone gennem 18 år, Viola Heyn-Johnsen. Og selvom billedkunstneren og komponisten lige har fejret syvmånedersdag, får Sarah Schackinger Thomas Blachmans hjerte til at slå lige så hurtigt som hans taletempo.
- Sarah er en kvinde, det ville være dumt ikke at gifte sig med. Det er vanvittig spontant, men en dejlig romantisk ting at mærke, hvornår den er der, siger Thomas Blachman til BT og forklarer, hvorfor de er skabt for hinanden.
-Jeg keder mig aldrig i hendes selskab, sproget er på plads, vi kan tale sammen, og så har hun humor, for fanden.
Med sin ekskone har Blachman datteren Ramona på otte og sønnen Henry på 12. Med fra et tidligere forhold har Sarah Schackinger sønnen Joshua på ni år. Om parret skal udvide deres jazz-kvintet med et fælles barn, vil Blachman dog endnu ikke spå om.
Newspaq
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker