Mathias Westermann Laursen (venstre) og Rumle Strunge (højre) finder ro og støtte i hinanden. - Det er i hvert fald ikke Rumles madlavningsevner, der er hans bedste kvalitet, fortæller Mathias Westermann Laursen grinende. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau ScanpixMartin Sylvest/Ritzau Scanpix
X Factor-gruppen Wela og Garcia deltager i år som Blachmans gruppe. Selvom venskabet til tider bliver udfordret, tror de, programmet gør dem tættere.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Når Wela og Garcia giver den gas på scenen til live-shows i "X Factor", styrker det deres venskab. Det fortæller de to sangere, der egentlig hedder Mathias Westermann Laursen og Rumle Strunge.
- Jeg tror, at når "X Factor" er slut for os, kommer vi bare til at være venner, som vi var før. Så har vi prøvet det sammen. Jeg tror, det kommer til at gøre os tættere, fortæller Rumle Strunge, der går under kunstnernavnet Garcia.
De to spirende sangtalenter på henholdsvis 18 og 19 år kender hinanden fra folkeskolen og har været bedste venner siden 7. klasse.
I dag går de to venner sammen på Sankt Annæ Gymnasium i Valby. Her slog de også deres folder som børn, hvor de gik på Sankt Annæ Folkeskole. Venneparret har begge været med i Københavns Drengekor.
De er vant til at bruge meget tid sammen. Men under "X Factor" ser de endnu mere til hinanden end normalt. Og det kan til tider være en udfordring, fortæller vennerne.
Annonce
- Når man bruger 24 timer i døgnet sammen her til "X Factor", så sker det da, at man får sagt noget, den anden ikke synes er fedt og omvendt. Men vi er gode til at løse det, forsikrer Mathias Westermann Laursen, der bærer kunstnernavnet Wela.
Ifølge venneparret er det rart at have en at støtte sig op ad - både i "X Factor" og til daglig.
- Det bedste ved Rumle er hans ro og hans glæde, fortæller Mathias Westermann Laursen.
- Jeg skulle faktisk til at sige det samme om dig, istemmer Rumle Strunge og tilføjer:
- Jeg føler, det er mig, der er den emotionelle og dig, der hanker op og siger: "Det skal nok gå Rumle, du er god nok".
"X Factor" sendes på TV 2 hver fredag klokken 20.00.
For første gang i "X Factors" historie har dommerne en deltager fra hver af de tre kategorier - over 23, unge og grupper. - Det er genialt, det har været mit ønske i ti år, har Thomas Blachman tidligere udtalt på et pressemøde. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau ScanpixMartin Sylvest/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde