Blachmans nye show: Sådan blev mentorerne fordelt
Foto: JOHANSEN LINDA
JOHANSEN LINDA
De seks mentorer, der de næste fredage skal kæmpe om at beholde deres rolle i Thomas Blachmans nye greb om et talentshow, fik fredag aften hver overdraget en mentee, som de i den kommende uge skal arbejde sammen med.
I "Mentor" skal 15-årige Julie Bjerre fra Herlev, 16-årige Adrian Mikkelsen fra Svaneke, 19-årige Magnus fra Haslev, 20-årige Cecilie Trolle fra Silkeborg og Simon Glöde fra Flensborg samt 23-årige Seline Jane hver guides af én af de seks mentorer.
Men modsat andre talentshows, er det ikke deltagerne, der i første omgang ryger ud, men derimod mentorerne. Fredag aften besluttede seerne, hvem mentorerne skal koncentrere sig om den kommende uge.
Julie Berthelsen, der selv brød igennem i Popstars, skal indtil næste fredag arbejde sammen med Julie Bjerre.
Sanger og producer Nikolaj Nørlund fik af seerne Cecilie Trolle, mens Waqas Qadri, der er bedst kendt som en tredjedel af Outlandish, skal udfordre mentee'en Magnus Noach.
Sangerinden Anne Dorte Michelsen får som mentor fornøjelsen af Simon Glöde, og så skal grimerapperen Lucy Love lære Selena Jane bedre at kende.
Sidst men ikke mindst skal sangeren og skuespilleren Nikolaj Steen gøre sit bedste for at vise sit værd sammen med Adrian Mikkelsen.
Næste fredag vil en af mentorerne blive stemt ud af seerne, der via sms-stemmer afgør, hvem der skal sige farvel.
Thomas Blachman, der står bag idéen til "Mentor", fungerer udelukkende som ordstyrer i programmet.
Newspaq
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker