Blachmans piger: Thomas står for vores hår og makeup
Foto: FLINDT MOGENS
Mogens Flindt/Polfoto
En nedringet bluse, et viltert hår eller en skriggrøn øjenskygge. Mulighederne er mange, når deltagerne skal styles til X Factors liveshows.
Men ikke for dommeren Thomas Blachmans unge deltagere, de tre piger Zaina, Karoline og Amanda.
For mentoren og dommeren styrer nemlig det hele, når det kommer til pigernes tøj på scenen, hvordan deres hår skal sidde, og hvilken makeup de skal have på.
Det fortæller pigerne, der ikke har meget at skulle have sagt. Således var det altså Blachman, der i fredagens liveshow havde bestemt pigernes look.
- Han vil ikke have, at vi har for meget makeup på. "Det ødelægger mine artister", griner de tre piger, der dog ikke er bange for at lade Blachman styre deres stil.
- Han har selv god stil, han kommer altid i skjorte og blazer. Og det ser jo godt ud på manden, det må man give ham, siger Amanda.
- Ja, han klæder sig, som han burde, siger Zaina.
Men der har dog været uenigheder blandt pigerne og Blachman om, hvordan de skal se ud på scenen.
- Det er noget med at finde en balance mellem, hvad der ser fedt ud på scenen, og hvad man føler sig tryg i, og nogle gange har vi bare forskellige idéer, siger pigerne, der alle tre gik videre til X Factors næste runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde