Den 1. april døde manden bag "Dollars"-figuren Blake Carrington, John Forsythe. Og nu er det så skuespilleren bag Blakes bror, Ben, der er gået bort.
Onsdag døde skuespilleren Christopher Cazenove af blodforgiftning. Han blev 64 år gammel, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Dermed blev han ikke nær så gammel som sin "Dollars"-bror. John Forsythe blev hele 92 år gammel, før han måtte give efter for en kræftsygdom.
Christopher Cazenove var kun med i serien i et års tid af de mere end otte år, serien varede. Han spillede rollen som Blakes hævngerrige bror, som Blakes ekskone Alexis hentede hjem fra Australien for at få hævn over Blake.
Efter mange skærmydsler ender det dog med forsoning mellem Blake og Ben.
Skuespilleren Christopher Cazenove, der er brite, pådrog sig den dødbringende blodforgiftning tilbage i februar. Trods hjælp fra lægerne på St. Thomas hospitalet i London lykkedes det ham ikke at overvinde infektionen.
Cazenove har været gift med skuespillerinden Angharad Rees i mere end 20 år. Sammen har de to sønner. Den ene søn mistede livet i 1999 i en bilulykke. Han blev 25 år gammel.
Tv-serien "Dollars", der på engelsk hedder "Dynasti", blev sendt i dansk fjernsyn i perioden 1982-1989.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker