Da Madonna fik lov til at adoptere den malawiske pige Mercy, lovede hun pigens biologiske familie, at hun ofte ville komme på besøg med pigen, hvis mor døde kun få dage efter, hun blev født.
Det siger i hvert fald pigens biologiske familie. De har nu henvendt sig til juridiske eksperter i Malawis Civil Liberties Committee (CILIC) for at komme tættere på pigen, skriver Toronto Sun.
- Jeg har mødt Mercys familie flere gange indenfor det seneste år, og de har været meget vrede. De husker tydeligt, at de blev fortalt, at de ville komme til at se Mercy, og at de ville have regelmæssig kontakt til hende - og at hun, når hun blev voksen, ville komme tilbage og bo sammen med dem i Malawi, fortæller Emmie Chanika, der er direktør for CILIC.
Hun erkender dog, at det kan blive svært at bevise noget, da der ikke foreligger en skriftlig aftale.
- Jeg forbereder at skrive et brev til Madonnas advokat Alan Chinula, så han på familiens vegne kan bede Madonna pænt, om hun ikke vil lade Mercy møde sin familie, fortæller hun og fortsætter.
- Ingen af os har lyst til at skulle igennem en pinlig og dyr retssag, der kunne ydmyge eller ulejlige Madonna. Det bedste ville være, hvis vi kunne få lavet en aftale, der vil lade Mercy se sin familie regelmæssigt, fortæller hun.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde