Det populære punkrockband Blink-182 har startet en katastrofehjælps-auktion. Forsanger Mark Hoppus sælger alt fra basguitarer til originale sangtekster til fordel for ofrene for den japanske tsunami.
Musikgruppen har åbnet adskillige auktioner på eBay, hvor man blandt andet kan byde på den originale håndskrevne udgave af teksten til hittet "Adam's Song".
I sidste uge solgte Mark Hoppus et tilsvarende papir med linjerne til "Rock Show". De håndskrevne ord blev solgt for, hvad er svarer til 94.445 kroner. Prisen for et af bandets største hits "Adam's Song" forventes at blive endnu højere.
Buddene vælter ind på siden, hvor Blink-182 sælger ud af brugte adgangskort til backstage, tøj, som medlemmerne har haft på i diverse musikvideoer, og et skilt fra gruppens omklædningsrum til MTV's Video Music Awards.
Derudover har Marks Hoppus doneret den basguitar, han brugte under indspilningerne til det populære album "Enema of the State", samt et flag fra musikvideoen til "Feeling This".
Alle de penge, der kommer ind, donerer bandet ubeskåret til det amerikanske Røde Kors.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde