Julen er hjerternes fest, og den amerikanske sanger og musiker har et stort et af slagsen. Med en ny juleplade vil Dylan hjælpe fattige amerikanere med at få mad på bordet i juletiden. Samtlige royalties fra pladen har Dylan nemlig på forhånd skænket til hjælpeorganisationen Feeding America, som tilbyder mad til amerikanere uden penge på lommen.
- Det er en tragedie, at 35 millioner mennesker i det her land, heraf 12 millioner børn, ofte går sultne i seng og vågner op den næste morgen uden at vide, hvor det næste måltid skal komme fra, siger Bob Dylan ifølge sin egen hjemmeside.
Julepladen bærer titlen "Christmas in the Heart" og bliver Bob Dylans 47. albumudgivelse. Indtægterne fra pladen forventes at kunne blive til fire millioner måltider mad, som skal gives til 1,4 millioner mennesker hen over julen.
Det er ikke bare de fattige amerikanere, der kan nyde godt af Bob Dylans gavmildhed. Ifølge sangerens hjemmeside samarbejder Dylan med hjælpeorganisationer flere steder i verden, blandt andet i England, om en lignende hjælpeordning.
Bob Dylans plade kommer på gaden i USA den 13. oktober.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker