Det amerikanske folk-ikon Bob Dylan er kendt for at være nærig, når det gælder interview til pressen. Til gengæld er han gavmild i forhold til verdens fattige.
Nu giver Bob Dylan så køb på nærigheden og lader sig interviewe. Men han er snedig den gamle ræv. For interviewet vil kun blive bragt i hjemløseaviser rundt om i verden, og dermed støtter han indirekte de fattige.
Det betyder, at man skal have fat i hjemløseavisen Hus Forbi den 1. december, hvis man vil læse interviewet med Bob Dylan.
Interviewet er givet i forbindelse med udgivelsen af julealbummet "Christmas In the Heart", som udkom i oktober. Og ved at forære et interview til verdens hjemløseaviser fortsætter Dylan sit velgørende sigte med albummet.
Sangskriverens indtjeninger i forbindelse med salget bliver nemlig givet videre til FN?s World Food Programme. Alene i USA giver det fire millioner måltider til landets fattigste.
Den danske hjemløseavis Hus Forbi udkom første gang tilbage i 1996. Idéen med avisen er at give de hjemløse en måde at tjene lidt penge på.
Avisen koster 20 kroner og sælges rundt om på gader og stræder, hvor de hjemløse færdes. Den ses derfor oftest i de store byer. De otte kroner går i sælgerens egen lomme.
Avisen får også otte kroner pr. solgt eksemplar, og de sidste fire kroner, der er tilbage af tyveren, dem tager skattefar sig af i form af moms.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker