Ud over den nasale sangstemme og de lyriske tekster, så er det nok mundharmonikaen, de fleste forbinder med Bob Dylan. Og skulle man være interesseret, så er det nu muligt at få fingrene i den ægte vare, en vaskeægte mundharmonika, der har tilhørt Bob Dylan selv. Instrumentet sælges i dag på auktion hos Barnes Auctioneers i Norwich i England.
Godt nok er det en del år siden, at Bob Dylans læber har berørt mundharmonikaen. Hele 35 år, for at det ikke skal være løgn. Det var en garderobeassistent, der tilbage i 1974 fik tiltusket sig instrumentet, da hun i forbindelse med en Dylan-koncert bad den amerikanske folkesanger om en autograf, som hun ville give til sin bror.
Det gjorde åbenbart så stort indtryk på Bob Dylan, at han ikke bare gav en autograf. For underskriften blev sat på etuiet til mundharmonikaen, som han så inklusiv instrumentet forærede til garderobeassistenten.
Den sjældne vare vækker da også en vis begejstring hos auktionarius Gary Barnes.
- Vi er fuldstændig ellevilde over det her. Det er helt usædvanligt, at noget, som har tilhørt Bob Dylan, bliver sat på auktion, siger han til avisen Daily Mirror.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie