Bog: Oprah løj om sexovergreb

Oprah Winfrey er fuld af løgn og bedrager sine fans. Det er konklusionen i en ny bog om talkshowværten, der blev udgivet i USA tirsdag.

I bogen bliver Oprah blandt andet udråbt som skabslesbisk, der udelukkende lever sammen med Stedman Graham for at skjule sin homoseksualitet, skriver svenske Aftonbladet.

Bogen anklager også Oprah for at have løjet om, at hun som barn var udsat for seksuelle overgreb.

- Hun har overdrevet om seksuelle overgreb, købt sig fri fra afsløringer af lesbiske romancer og arbejdet som prostitueret, skriver bogens forfatter, Kitty Kelly, i bogen "Oprah".

Bogen er bygget på interview med familiemedlemmer til Oprah Winfrey og andre, der kender talkshowdronningen.

Ifølge slægtningene skulle Oprah have været en vild teenager, der blandt andet stjal sin mors taske og tilbød sin krop for penge.

Slægtningene fortæller også, at Oprah skulle have betalt sin ekskæreste Timm Watts for at holde tæt om hendes lesbiske forhold.

/ritzau/

Ny biografi om talkshowdronningen Oprah Winfrey retter en byge af grove beskyldninger mod den populære tv-vært.

Offentliggjort Sidst opdateret