Bokse-Brian: Jeg vidste finalen var tabt
Brian Nielsen blev nummer tre i "Jeg er en celebrity - Få mig væk herfra", og det er den robuste bokser helt tilfreds med.
Han indfriede i den grad sit mål om en placering i top seks, da han blev nummer tre i realityprogrammet "Jeg er en celebrity - Få mig væk herfra".
Og den placering er den tidligere professionelle sportsmand Brian Nielsen stolt over. Han vidste nemlig, at finalen var tabt på forhånd.
- Jeg havde ikke vundet alligevel, forklarer han til Ritzau Fokus.
Allerede da den første udfordring blev afsløret, vidste den hårdtslående bokser, at det ville blive svært. De tre finalister skulle nemlig binde knuder op, samtidig med at de holdt en levende kakerlak mellem deres læber.
- Da jeg så de knuder, kunne jeg lige så godt bare have sagt "hyg jer". Men selvfølgelig prøver jeg, siger bokseren, der tidligere har fortalt, at hans mentalitet er aldrig at give op.
Under opholdet i junglen er der også ting omkring ham selv, som er kommet bag på Brian Nielsen.
- Da vi kom ud af junglen, var jeg ikke engang sulten. Jeg har ikke rigtig været sulten på noget tidspunkt, så jeg er lidt overrasket over, at jeg ikke behøvede mere mad, siger bokseren og tilføjer grinende, at det nok betyder, at han til dagligt spiser for meget.
Derfor viste bokseren sig også undervejs fra sin overskudsfyldte side og delte sine sparsomme portioner mad med lejrkammeraten Stine Kronborg.
I den afgørende finaledyst mødtes Gustav Salinas og Stine Kronborg. De to kæmpede om titlen som konge eller dronning af junglen og en kvart million kroner. Og det var en kamp, som realityfænomenet Gustav Salinas kunne trække sig sejrsrig ud af.
Newspaq
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet