Bon Jovi åbner op om datterens overdosis
Bon Jovi fik sig noget af en forskrækkelse, da hans datter i sidste uge blev fundet livløs på et kollegieværelse i New York.
Det var nemlig angiveligt en overdosis af heroin, Stephanie Bongiovi havde taget, og det kostede hende ikke kun en tur på hospitalet, men også en anholdelse.
Nu åbner sangeren op for, hvordan familien har tacklet den svære situation.
- Det er menneskeligt. Det er en tragedie, som jeg også må indse er sket, og vi vil komme igennem det, siger han til tv-kanalen Fox.
Han er glad for den støtte, han og familien har fået af fans og venner. Det er nemlig strømmet ind med varme hilsner.
- Folks utrolig varme ønsker for min familie har været meget vidunderlige. Vi skal nok klare den, siger han.
Stephanie Bongiovi blev anholdt for at have ulovlige stoffer på sig, men blev senere løsladt, da loven i New York ikke tillader retsforfølgelse af folk, der har taget en overdosis og har små mængder stoffer på sig.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker