Man kommer næppe uden om, at Jon Bon Jovi er det vigtigste medlem i den amerikanske rockgruppe Bon Jovi, som han selv har lagt navn til.
Men der er nok mange fans, der har set frem til også at opleve Richie Samboras guitareskapader live, når bandet den 19. juni indtager CASA Arena i Horsens.
Men guitaristen bag de mange potente soli i numre som "Livin' On A Prayer", "Keep The Faith" og "Always" har forladt Bon Jovis igangværende turné. Det skriver den amerikanske kendisside TMZ.
Sambora har i flere år kæmpet med et narkotikamisbrug og skulle efter et tilbagefald have besluttet at gå på afvænning. En repræsentant for bandet bekræfter historien over for siden.
Nyheden har siden torsdag aften bredt sig via de amerikanske netmedier, og det har fået bandet til at offentliggøre en udtalelse på sin hjemmeside.
- Vores støtte til Richie er absolut. Han er - og vil forblive - et medlem af bandet. Selvom han foreløbigt vil være fraværende fra vores kommende koncerter, så ser vi meget frem til at få ham sund og rask tilbage, lyder det fra bandet.
- I mellemtiden vil vi opfylde vores forpligtelser over for vores fans og fortsætte vores turné, fastslår bandet.
Ifølge TMZ var Richie Sambora på afvænning hele to gange i 2007, uden at det altså har fået endegyldigt bugt med hans misbrug.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde