Jon Bon Jovi langer i et interview med Sunday Times Magazine kraftigt ud efter Steve Jobs, der er medstifter af it-virksomheden Apple.
Den 49-årige sanger beskylder Jobs for intet mindre end at have "dræbt musikindustrien".
- Jeg hader at lyde som en gammel mand, men det er jeg faktisk. Mærk jer mine ord - en generation fra nu vil folk spørge, "hvad skete der egentlig". Steve Jobs er personligt ansvarlig for at slå musiklivet ihjel, siger Bon Jovi.
Kritikken fra "Blaze of Glory"-rocksangeren sigter i særdeleshed efter en af Apples opfindelser, nemlig iTunes, hvor folk kan sidde foran computerskærmen og via internettet hente alverdens musik direkte hjem i stuen.
- Børn i dag oplever slet ikke det fantastiske i at tage deres lommepenge og løbe hen i den lokale pladeforretning og tage hovedtelefonerne på og bare forsvinde ind i musikken. Det var en magisk tid, der nu er forbi, siger Jon Bon Jovi vemodigt.
Uden for musikkens univers er Bon Jovi en passioneret sympatisør med Det Demokratiske Parti i USA og har aktivt støttet kampagner for både Al Gore, John Kerry og senest den nuværende præsident, Barack Obama.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde