Lige nu er Bon Jovi i gang med en omfattende verdensturné, men når den bliver rundet af i Lissabon 31. juli, må fans vente længe på at se rockbandet igen.
Frontmand Jon Bon Jovi og hans fire bandmedlemmer har nemlig besluttet sig for en mindst to år lang pause fra musikken.
- Nogle gange er det nødvendigt med en pause, så folk værdsætter én mere. Vi har i hvert fald brug for et par år fri, det er helt sikkert, siger trommeslager Tico Torres til magasinet Rolling Stone.
Om musikken skal lægges helt på hylden de kommende par år, melder historien intet om, men frontmand Jon Bon Jovi har tidligere meldt ud, at han til nytår vender tilbage på det store lærred i opfølgeren til kærlighedskomedien "Valentine's Day".
Tidligere har han blandt andet gjort sig i filmene "U-571" og "Cry Wolf", mens han også har gæsteoptrådt i tv-serierne "Ally McBeal" og "Sex and the City".
Inden Jon Bon Jovi kaster sig over filmens verden, kan danske fans glæde sig til et gensyn med de amerikanske rocklegender. Bon Jovis verdensturné giver nemlig også plads til et besøg i Danmark 19. juni, hvor bandet spiller i Casa Arena i Horsens.
Bon Jovi har gennem tiden spillet flere end 2600 koncerter i over 50 lande. Sidste gang, bandet lagde vejen forbi Danmark, var i 2008, hvor de spillede koncert i Gammel Estrup ved Randers.
Her gik hundredvis af koncertgængere glip af koncerten på grund af et logistisk kaos, men andre kom håbløst for sent.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde