Politik og rockmusik er ikke en god cocktail i Rusland. Det har de irske verdensstjerner i rockbandet U2 lært efter en koncert i Moskva onsdag aften.
Aktivister fra Greenpeace og Amnesty International, som følger bandet rundt på deres verdensturné, var så stor en torn i øjet på de russiske myndigheder, at de blev tilbageholdt for uden tilladelse at sprede propaganda under koncerten.
De to organisationer, som arbejder for miljøet og menneskerettigheder var med, da U2 spillede for mere end 60.000 mennesker på Lusjniki Stadion. Under koncerten roste Bono Amnesty Internationals arbejde.
Greenpeace og Amnesty havde sat deres informationsboder op uden for stadion, hvor de delte brochurer ud og samlede underskrifter.
Inden koncerten havde forsanger Bono aflagt besøg hos den russiske præsident Dmitrij Medvedev i hans sommerresidens ved Sortehavet for at få hans støtte i kampen mod AIDS.
Ved den lejlighed advarede præsidenten rockstjernen mod at blande musik og politik.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker