Borgmester lokker Woody Allen med kolde kontanter
Foto: Andrew Medichini/AP
AP/Polfoto
Det er sjældent, han forlader sin elskede hjemby New York for at skaffe billederne til en ny film.
Måske derfor presser Rio de Janeiros borgmester, Eduardo Paes, så meget på for at overtale instruktørlegenden Woody Allen til at filme sin næste spillefilm i den brasilianske storby.
Det ville nemlig være lidt af et scoop.
- Jeg vil virkelig gerne have, at han kommer! Jeg har gjort alt. Jeg har talt med hans søster, jeg har sendt ham en flybillet gennem arkitekten Santiago Calatrava, der er hans nabo i New York, og jeg vil betale hvad som helst for at få ham til at skyde sin film her. Jeg vil betale for 100 procent af produktionsomkostningerne, siger borgmester Paes til avisen O Globo.
Det er blandt andet film som "Vicky Christina Barcelona" og "To Rome With Love", der har givet borgmesteren Woody-feber. Begge film er nemlig nogle af de få, som Allen har valgt at give en anden scene end New York.
Woody Allens nyeste film, "Blue Jasmine", havde premiere i de danske biografer 8. august. Filmen foregår i San Francisco og har skuespillerinden Cate Blanchett i hovedrollen.
Newspaq
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker