Den prisvindende filminstruktør Ole Bornedal får æren af at arbejde sammen med den amerikanske filmproducer Sam Raimi, som blandt andet står bag blockbuster-klassikerne Spider-Man. Det skriver hollywoodreporter.com.
De skal sammen skabe gyseren "Dibbuk Box", som bygger på rigtige hændelser, hvor en familie kæmper imod en forhekset boks og forsøger at løsrive sig fra dens onde forbandelse.
Boksen, som eksisterer i virkeligheden, fik stor opmærksomhed, da den blev solgt på eBay. Den forheksede boks havde ifølge dens tidligere ejere forårsaget ufattelig skade.
Manuskriptet er skrevet af skriveteamet Juliet Snowden og Stiles White. Projektets oprindelse stammer fra en artikel i Los Angeles Times, som hed "A Jinx in a Box".
Filmprojektet putter Ole Bornedal tilbage i arbejde med selskabet Ghost House Pictures, som instruktøren skal samarbejde med i skabelsen af en nyere version af hans dansk-sprogede thriller "Vikaren".
Ole Bornedal skrev og instruerede for nylig "Just another Love story" og "Deliver us from evil", som blev vist på Toronto Film Festival.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde