Normalt er det ikke julesne, man forbinder med den amerikanske solskinsstat Florida. Ikke desto mindre arresterede politimyndighederne i starten af december reggae-stjernen Buju Banton.
Anklagen lød på forsøg på at købe hele fem kilo kokain, også kendt som sne, af en civil politimand. 36-årige Banton nægter sig nu skyldig i retten i Florida.
Sangerens advokat, David Oscar Markus, siger ifølge britiske BBC News, at Banton, der blev arresteret i sit hjem i byen Tamarac, er uskyldig og blev lokket i en fælde af "nogle onde mennesker, der udnyttede hans tillidsfulde og hæderlige personlighed".
Politiet derimod mener, at Banton mødtes med betjenten for at diskutere købet af de fem kilo ulovlige stoffer.
Den kontroversielle jamaicaner har ikke ønsket at komme ud af fængslet ved at betale kaution, da han frygtede, at de amerikanske immigrationsmyndigheder i så fald ville tilbageholde ham. Det er yderst tvivlsomt, om Buju Banton vil være på fri fod tids nok til at deltage i Grammy-prisuddelingen den 31. januar, hvor han er nomineret for albummet "Rasta Got Soul".
I Danmark har Buju Banton, hvis borgerlige navn er Mark Myrie, tidligere mødt hård kritik for sine sangtekster, der blandt andet opfordrer til drab på bøsser.
Så sent som i oktober forsøgte politikere og repræsentanter for landets homoseksuelle uden held at få standset hans koncert i Pumpehuset i København. Det samme var tilfældet ved hans forrige koncert i sommeren 2007.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde