Bowie er tilbage som nummer ét
Rock-ikonet David Bowie er storsælgende med albummet "The Next Day". Albummet, som udkom den 8. marts i år, landede søndag på en førsteplads på den engelske album-hitliste.
"The Next Day" er samtidig det hurtigst sælgende album i 2013. Alene i sidste uge solgte albummet 94.000 eksemplarer.
Topplaceringen er den første i 20 år for den engelske musiker. Sidste gang, han toppede, var i 1993 med albummet "Black Tie White Noise".
Selv om der er gået to årtier, siden Bowie sidst svingede sig op på en førsteplads, har sangeren toppet listen hele ni gange i løbet af sin lange karriere. Første gang var i 1973 med albummet "Aladdin Sane", der blandt andet indeholdt hittet "The Jean Genie".
Udgivelsen af "The Next Day" var en stor overraskelse for mange fans verden over. Rockstjernen og hans producer, Tony Visconti, havde nemlig indspillet "The Next Day" i al hemmelighed.
Selv om albummet var to år undervejs, hørte omverdenen derfor først om albummet den 8. januar i år, da den første single, "Where Are We Now", blev lagt på iTunes. En single, der strøg ind på top-10 på den engelske single-hitliste.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde