Bowie vinder britiske musikpriser et år efter sin død
Sanger og musiker David Bowie, der døde i januar 2016, kan stadig vinde priser for sin musik. (Arkivfoto) Foto: AP/Stephen Chernin
AP/Stephen Chernin
Afdød rockkunstner var nomineret i to kategorier ved det britiske svar på Grammy-uddelingen.
Godt et år efter sin død hædres David Bowie med prisen som årets bedste mandlige britiske solist ved den årlige uddeling af musikprisen Brit Awards i London.
Det skriver BBC.
Prisen blev modtaget af Michael C. Hall, der takkede for hyldesten af David Bowie.
- Hvis David Bowie kunne være her i aften, ville han nok ikke have været her alligevel, jokede skuespilleren.
- Når nu han ikke kunne være her, modtager jeg på vegne af hans familie dette testamente over en mand, der kun var begrænset af sin egen grænseløse fantasi.
Den legendariske sanger døde af kræft i januar 2016. Det skete, kun to dage efter at hans sidste album, "Blackstar", var udkommet.
Også "Blackstar" blev onsdag aften hyldet med prisen for bedste britiske album i 2016. Dermed blev "Blackstar" det første David Bowie-album, der vandt en Brit Award.
David Bowie vandt prisen som årets bedste mandlige britiske solist to gange, mens han var i live.
Også en anden britisk sanger, der døde i 2016, blev hyldet ved prisuddelingen. Som en hyldest til George Michael sang Coldplay-forsangeren Chris Martin den afdøde sangers "A Different Corner".
Emeli Sandé, der blandt andet er kendt for hittet "Hurts", vandt prisen som årets bedste kvindelige britiske solist.
Prisen som årets britiske gruppe går til The 1975. Blandt de nominerede var også Radiohead og Biffy Clyro.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker